Vi er specialister i erhvervsrejser Vi giver dig tryghed hele vejen Vi er en del af Air Greenland & Grønland

Adventure nord for Polarcirklen

11 dage med fantastiske oplevelser ved Kangerlussuaq, Ilulissat, Sisimiut og i Diskobugten

FÅ CORONARABAT PÅ DENNE TUR! Læs mere nedenfor

Dette er vores store staycation-tur, der er i sin helt egen superliga! Den består af mange elementer fra vores andre staycationture, der så er samlet i én stor pakke, så du får tonsvis af oplevelser i Ilulissat, Sisimiut og på Indlandsisen ved Kangerlussuaq.

Du starter med en oplevelse, det er de færreste mennesker forundt: En overnatning på Indlandsisen! Du kommer til at overnatte i en camp med ekspeditionstelte ude i dette enorme islandskab. Efter dette store udendørseventyr kan nydes af både børn og voksne!

Nu følger fire dage i Sisimiut, der er Grønlands Actionparadis! Her skal du ud på Stand Up Paddle Board, på sejltur med fiskeri, møde slædehunde og og på Mountain Safari. Oven i alt dette kan du slappe af med Arctic Spa med vildmarksbad og sauna på Hotel Sisimiut. Herefter fortsætter vi til Ilulissat, hvor du bliver indkvarteret på Hotel Arctic. Du skal ud at sejle på Isfjorden, og derudover har vi lagt en fantastisk Glacier Adventure ind i programmet. Den foregår i åben båd og med UTV’er i området syd for Ilulissat Isfjord.

Highlights!

  • Overnatning i Camp Ice Cap på Indlandisen
  • Paddle Board i Sisimiut
  • Sejlads på Ilulissat Isfjord
  • Glacier Adventure syd for Ilimanaq
  • Arctic Spa med vildmarksbad og sauna i Sisimiut
  • Slædehundebesøg ved Qimmeqarfik i Sisimiut
  • Camp Cod og Mountain Expedition i Sisimiut

Inkluderet i rejsen

  • Fly Nuuk-Kangerlussuaq-Sisimiut-Ilulissat-Nuuk
  • Transfers til og fra lufthavne og ved udflugter
  • Overnatninger på Old Camp eller Polar Lodge i delt dobbeltværelse i Kangerlussuaq
  • Overnatning i telt på Indlandsisen i Camp Ice Cap
  • Overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Sisimiut
  • Overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Arctic
  • Stort udflugtsprogram med 8 udflugter(se dagsprogrammer)
  • Velkomstmøder
  • 9 x morgenmad, 1 x frokost, 7 x aftensmad (eksl. drikkevarer)
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
Dagsprogrammer
Dag 1: Fly Nuuk - Kangerlussuaq. Informationsmøde, sightseeing og velkomstmiddag

Du flyver fra Nuuk til Kangerlussuaq, og når du ankommer, vil en medarbejder fra vores lokale samarbejdspartner stå klar og hjælper dig med at tjekke ind på Polar Lodge, der ligger lige ved siden af lufthavnen.

Guidet Sightseeing
Efter check-in mødes du med de andre rejsende og der er velkomstmøde. Herefter er det tid til sightseeing med bus rundt i bygden, så du bliver bekendt med området, hvis du ikke allerede er det. Du hører også om områdets historie og fantastiske naturomgivelser. Da moskusokserne lever vildt i området omkring Kangerlussuaq, er det virkelig svært at forudsige, om vi kommer tæt på dem eller om vi skal observere dem på afstand. Guiden medbringer en kikkert, så der er under alle omstændigheder en god chance for at se disse moskusokser og muligvis andre vilde dyr.

Velkomstmiddag i Restaurant Roklubben
Om aftenen er der velkomstmiddag i Restaurant Roklubben. Roklubben ligger 5 kilometer fra lufthavnen ved bredden af den smukke Lake Ferguson.

Dag 2: Afgang til og overnatning på Indlandsisen

Indlandsisen dækker mere end 80 % af vores land. Her i Kangerlussuaq ligger den 30 kilometer væk, og turen dertil foregår i store specialbyggede køretøjer gennem et smukt landskab.

Vi henter dig omkring frokosttid og guiden vil gennemgå udstyr og forberede dig på denne spændende oplevelse. Når vi ankommer til kanten af Indlandsisen, gør vi klar til at gå op på det smukke islandskab. Punkt 660 er udgangspunktet for vores “mini-ekspedition” til indlandsisen. Vi smækker rygsækken på og begiver os ud i isørkenen. Indlandsisen er et af jordens mest ekstreme steder, men det område, hvor vi vandrer, er forholdsvis flad og helt stabilt. Vi har klatrejern på og bruger vandrestænger, og starter nu på en vandretur på omkring 2 timer. Undervejs går det op for os, hvorfor opdagelsesrejsende så længe har været så fascinerede af at krydse indlandsisen.

Efter vi ankommer til lejren og får placeret bagagen i teltene, er det tid til en kop kaffe eller te og noget sødt. Hvis ellers vejret og vi er til det, kan vi gå på en vandring omkring campen og nyde eventyret på isen. Hvis du nogensinde får brug for kamera er det nu: Indlandsisen badet i den lave sol kan give jer de mest betagende billeder!

Hen ad aftenen tilbereder vi vores middag, som består af et overraskende godt frysetørret måltid, hvor vi kun skal tilføre varmt vand. Vi spiser i det store messetelt og deler anekdoter med hinanden. Efter de mange indtryk fortjener vi en god nats søvn i vores komfortable og varme soveposer. Og skulle du sidde og tænke på det, så ja, der er et “toilettelt” i lejren.

Dag 3: Ophold på Indlandsisen og retur til Kangerlussuaq

Vi vågner og har en ny og herlig dag på Indlandsisen foran os. Efter morgenmaden vover vi os atter ud i landskabet. Afhængigt af vejret vil vores vandretur i dag føre os mod Russell Gletsjer.

Når vi kommer tættere på Russell Gletsjer vil vi være i stand til at få et indtryk af de enorme issprækker, men naturligvis fra en sikker afstand. Disse sprækker er grunden til, at gletsjeren til sidst kælver store stykker is af. Vi medbringer klatrejern og vandrestænger, men ikke reb, da vi kommer til at opholde os på sikkert terræn under hele vandreturen.

Afhængigt af vejrforholdene nydes frokosten enten på vandreturen eller i lejren. Om eftermiddagen pakker vi vores ting og vender atter hovedet hjemad mod Punkt 660. Tilbage ved isens kant bliver vi hentet og kører hjem. I aften er intet planlagt og du kan bruge tiden som du vil.

Om aftenen tager vi i Roklubben endnu en gang, denne gng til en tre-retters middag.

Dag 4 Camp Cod og Mountain safari

Efter nogle spændende dage i Kangerlussuaq, går turen nu videre til Grønlands næststøreste by, Sisimiut. Sisimiut er Grønlands næststørste by med et helt forrygende bagland, hvor du kan prøve alle mulige aktiviteter – og bagefter kan du tage hjem på Hotel Sisimiut, tage badetøjet på og lægge dig i en hot tub på terrassen og kigge ud over fjeldene, der omkranser byen.

I dag skal du afsted på to udflugter.

Camp Cod
Se naturen på en ny måde. Denne tur er en smuk kombinationstur med sejlsport, fiskeri, lettere klatring og traditionel madlavning. Det er en skøn måde at opleve naturen på, og der er mange forskellige oplevelser inkluderet i turen.

Mountain safari
Dette er en sightseeingtur med fantastiske udsigtspunkter i Sisimiuts bagland. Vi kører ud i UTV. Sisimiut er en af de få byer i Grønland, der har en grusvej, der fører ud af byen og ca. 10 km ind i baglandet.

Vi kører gennem slædehundebyen over en lille bro over elven. Sisimiuts bagland er omgivet af fjelde i tre retninger. Vi kører langs grusvejen med en udsigt over søerne, der om vinteren har hundeslædespor hele vejen, der fører over fjeldpasset mod øst og hele vejen til Kangerlussuaq. Blandt de omkringliggende fjelde er Sisimiuts vartegn, Nasaasaaq (Kællingehætten).

På turen stopper vi ved elven for at drikke af det krystalklare vand.

Tilbage på hotellet kan du sætte dig til bords og nyde god mad.

Dag 5 og 6 – Slædehunde og på egen hånd

I dag og i morgen er en forholdsvis enkle dag, hvor du kan slappe af efter at have været i gang i mange dage allerede. Der er et enkelt punkt på programmet, nemlig et besøg hos slædehundene. Udover hundene kan du også vandre i Sisimiuts bagland – og check eventulet med Hotel Sisimiut, der har masser af udflugter, man kan tage på, og også udstyr man kan låne og leje, såsom mountainbikes.

Møde de grønlandske slædehunde
Fantastisk aktivitet for enhver, der elsker hunde og ønsker at lære mere om slædehunde. Vi giver dig en kort introduktion til livet med slædehunde og deres historie. Når hundene har hvalpe, kan du komme tæt på dem og endda kæle med hundene og tage billeder med dem.

Du kan nyde gode middage på hotellet om aftenen.

Dag 7 - Stand Up Paddle Board

I dag skal du ud på vandet og prøve Stand Up Paddle Boards. Det er supersjovt.

Stand Up Paddle Board
Har du lyst til at “gå på vandet”? Tag med Hotel Sisimiut på et flydende eventyr! Uanset om du har prøvet det før, eller om det er første gang, er Stand Up Paddle Board bare en supersjov måde at opleve naturen på.

Parasuk ligger lige syd for havnen og er en smuk lille naturlig indre havn med sydvendt udløb og små øer. De fleste mennesker kan padle i Parasuks sikre omgivelser. På dage, hvor vandet er roligt, kan du også padle ud til elvens munding, hvorfra du kan se de fantastiske høje Itilleq-bjerge.

Det er sidste aften i Sisimiut, og du kan hygge i restauranten på hotellet.

Dag 8 – Fly til Ilulissat og på egen hånd

I dag går turen videre til Ilulissat, hvor du bliver indkvarteret på det 4-stjernede Hotel Arctic, hvor du får flot udsigt over Diskobugten og mundingen af Ilulissat Isfjord.

I dag får du information om de to udflugter du skal på de kommende dage, men ellers er der også tid til at gå ud og efterforske på egen hånd. Du kan f.eks. tage en tur til Sermermiut, og opleve den gamle boplads og se Isfjorden fra land. Det er totalt smukt. Ilulisst er også en spændende by at gå rundt i. Du kan eventuelt købe en kulturhistorisk byvandring.

Guidet byrundtur (tilkøb)
Du hører om byens historie og oplever byens mange spændende facetter. llulissat er Grønlands tredjestørste by og regnes for en af de fire hovedbyer sammen med Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut. Der har boet mennesker i området ved llulissat i 4.500 år, men selve byen blev anlagt som bygd i 1727, og i 1741 oprettede den islandske købmand Jacob Severin handelsstationen Jacobshavn. Senere skiftede byen også navn til Jakobshavn (nu med ‘k’) og du vil se mange bygninger, der giver minder om den gamle tid. Knud Rasmussen, den verdensberømte polarfarer og -forsker, voksede op i byen i den bygning, der nu er det kulturhistoriske museum. Glæd dig til en spændende rundtur og få masser af information, du kan bruge i de kommende dage.

Dag 9 Gletsjer adventure i Tasiusaq fjordsystem – sejlads og ATV

Det er få steder i Grønland, at du kan komme på udflugt med ATV, men på denne tur bruger vi disse til at komme helt ind i Tasiuaq-fjordsystemet og til kanten af Indlandsisen.

Vi sejler sydpå fra Ilulissat og forbi Ilimanaq, til vi når bugten Itilliup Ilua. Her bliver vi sat i land på den brede sandstrand og fortsætter som passagerer i to store terrængående køretøjer. Vi kører nu over sletten med fantastisk udsigter over fjelde og brede vidder, til vi kommer til Tasiusaq-fjordsystemet.

Tasiusaq-fjorden har været et yndet fangstområde i årtusinder, men de tidligere tiders aktivitet er i dag stilnet af. Herfra sejler vi ind i bunden af fjorden.

I bunden af fjorden går vi i land og vandrer hen til selveste kanten af Indlandsisen. Gletsjervandring er ufarligt, når sikkerheden blot er i orden, og her vil din erfarne guide informere om sikkerhed og procedurer ved gletsjervandring. Alt udstyr tjekkes igennem, inden vi træder op på isen et sikkert sted for at tage det.

Vi har naturligvis frokost med på turen og spiser snacks og sandwich på et passende tidspunkt, når sulten melder sig. En herlig dag og en herlig udflugt i et område, som er de færreste forundt nogensinde at opleve.

Denne udflugt kræver minimum to passagerer, og sejlads fra Ilulissat vil foregå i en åben båd.

Dag 10 – Sejlads blandt Isfjelde

På din sidste dag i Ilulissat skal du ud at sejle på Isfjorden.

Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig op til 100 meter over havets overflade. Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle blandt dem. En utrolig naturoplevelse du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.

Dag 11 Hjemrejse med fly fra Ilulissat til Nuuk

Efter en intens ferie, er det nu tid til at tage afsked med Ilulissat og vende tilbage til Nuuk. Vi håber, at du har haft en skøn tur med god tid til oplevelser og afslapning.

Du får et sidste syn af de enorme isfjelde i Ilulissat isfjord med en fantastisk udsigt over hele området fra flyet.

Pris fra kr. 25.775.

Coronarabat fratrækkes i juni.

Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland! Skriv eller ring og spørg om priser.

Rejse nr. 2014
Juni-september
11 dage
Afrejse fra Nuuk
Individuel rejse

Praktisk information

Ikke inkluderet

Forplejning ud over den nævnte
Drikkevarer
Rejseforsikringer

Bemærk: Dagene for afvikling af udflugter er kun vejledende

Pakkeliste

Find pakkelisten til din rejse her.

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Staycation - Ferie i Grønland

Vi sælger ikke kun rejser, men også tryghed. Vi er specialister i Grønland og kender landet fra nord til syd. Den fokus og viden giver vores kunder tryghed. Hele vejen.

Har du spørgsmål? Kontakt en af vores rejsespecialister.

Book din rejse hos os. Skriv til os, hvornår du gerne vil rejse, så ser vi på mulighederne. Du er også velkommen til at ringe på 70 11 07.