Vi er specialister i erhvervsrejser Vi giver dig tryghed hele vejen Vi er en del af Air Greenland & Grønland

Aktiv ferie i Sisimiut

Sisimiut med gang i den: Inklusive fire spændende udflugter!

Tag med os til Grønlands action-paradis! Vores aktive rejse til Sisimiut giver dig masser af muligheder for at prøve nye ting og se Sisimiut fra lands og vands.

Oplevelsestur
Sisimiut er Grønlands næststørste by med et helt forrygende bagland, hvor du kan prøve alle mulige aktiviteter – og bagefter kan du tage hjem på Hotel Sisimiut, tage badetøjet på og lægge dig i en hot tub på terrassen og kigge ud over fjeldene, der omkranser byen.

Sisimiut er Grønlands næststørste by med knapt 5.500 indbyggere (6.500, hvis du tæller hundene med), som er kendt for deres gå-på-mod, hvilket gør, at det er en utroligt aktiv by. Det årlige skiløb Arctic Circle Race er blot ét udtryk for dette, og der er opdyrket mange muligheder for at underholde sig selv i Sisimiuts bagland.

Der er masser af aktiviteter i denne pakketur, så hele familien eller dig og kæresten kan samles om gode oplevelser. Vi har sammen med Hotel Sisimiut lavet nedenstående program, så du får mulighed for at komme ud i vores skønne, grønlandske natur på fire spændende udflugter, og så skal du flere gange i spa! Der er lagt vægt på, at det er mere eller mindre fysiske aktiviteter, hvor alle kan være med.

Highlights!

  • Paddleboard i Parasuk
  • Camp Cod – sejltur med fiskeri, vandring og mad
  • Mountain safari
  • Slædehundebesøg til Qimmeqarfik
  • Arctic Spa med vildmarksbad og sauna
  • Vandring i Sisimiuts fjelde og bagland
  • Luksus på Hotel Sisimiut

Inkluderet i rejsen

  • Fly Nuuk-Sisimiut t/r
  • Transfer til og fra Hotel Sisimiut på ankomst og afrejsedag
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Fire udflugter (se beskrivelse i dagsprogram)
  • Velkomst med info kit
  • Morgenmad
  • Wifi på hotellet
  • Søndagsbrunch (v/ weekendophold)
  • 4 x aftenpension på valgfrie dage
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
Dagsprogrammer
Dag 1

Din tur starter om formiddagen i Nuuk, hvorfra du flyver til Kangerlussuaq og fortsætter til Sisimiut. Hotelbussen henter dig i lufthavnen, og du indkvarteres på det firestjernede Hotel Sisimiut, der er din komfortable base de næste tre nætter.

Hotellet ligger centralt og med udsigt til de stejle fjelde, som afgrænser byen. I hotellets restaurant kan du nyde kulinariske oplevelser med lækre grønlandske råvarer.

Når du ankommer, får du et velkomstkit og vi aftaler, hvornår du ønsker at komme på udflugt og hvilke fire aftener, du ønsker at spise dine indkluderede aftensmad på hotellet.

Hotellet kan hjælpe dig til mange aktiviteter:
Arctic Spa med vildmarksbad og sauna
E-bikes
Mountainbikes
Kreahjørnet
Aften hygge med bål
Mini-motion

Dag 1-3 fortsat - udflugterne

Dine fire inkluderede udflugter er følgende:

Stand Up Paddle Board
Har du lyst til at “gå på vandet”? Tag med Hotel Sisimiut på et flydende eventyr! Uanset om du har prøvet det før, eller om det er første gang, er Stand Up Paddle Board bare en supersjov måde at opleve naturen på.

Parasuk ligger lige syd for havnen og er en smuk lille naturlig indre havn med sydvendt udløb og små øer. De fleste mennesker kan padle i Parasuks sikre omgivelser. På dage, hvor vandet er roligt, kan du også padle ud til elvens munding, hvorfra du kan se de fantastiske høje Itilleq-bjerge.

Dette er også en fantastisk aktivitet for hele familien. Vi har tørdragter helt ned til størrelse 160. Børn under 12 sidder på et paddleboard sammen med en forælder.

Camp Cod
Se naturen på en ny måde. Denne tur er en smuk kombinationstur med sejlsport, fiskeri, lettere klatring og traditionel madlavning. Det er en skøn måde at opleve naturen på, og der er mange forskellige oplevelser inkluderet i turen.

Fjeldsafari
Dette er en sightseeingtur med fantastiske udsigtspunkter i Sisimiuts bagland. Vi kører ud i UTV. Sisimiut er en af de få byer i Grønland, der har en grusvej, der fører ud af byen og ca. 10 km ind i baglandet.

Vi kører gennem slædehundebyen over en lille bro over elven. Sisimiuts bagland er omgivet af fjelde i tre retninger. Vi kører langs grusvejen med en udsigt over søerne, der om vinteren har hundeslædespor hele vejen, der fører over fjeldpasset mod øst og hele vejen til Kangerlussuaq. Blandt de omkringliggende fjelde er Sisimiuts vartegn, Nasaasaaq (Kællingehætten). På turen stopper vi ved elven for at drikke af det krystalklare vand.

Grønlandsk hundeventyr
Fantastisk aktivitet for hele familien og for enhver, der elsker hunde og ønsker at lære mere om slædehunde. Vi giver dig en kort introduktion til livet med slædehunde og deres historie. Når hundene har hvalpe, kan du komme tæt på dem og endda kæle med hundene og tage billeder med dem.

Dag 4 Morgenmad og transfer til lufthavn. Fly Sisimiut - Nuuk

På fjerdedagen kan du som vanligt starte med noget lækker morgenmad og måske er der tid til en sidste lille vandring.

Så går turen tilbage mod Nuuk efter nogle smukke og afslappende dage i Sisimiut.

Hotel Sisimiut

Hotel Sisimiut er en hjørnesten i Grønlands næststørste by. Du finder hotellet i den ene ende af byens hovedgade, og hotellet ligger derfor kun et stenkast væk fra den pragtfulde natur, man finder i Sisimiuts bagland.

Hotellet tilbyder hyggelig indkvartering og et lækkert spisested, Brasserie & Restaurant Nasaasaaq. Der er også en lækker spa med to udendørs hot tubs, så du kan ligge og nyde varmen udendørs efter en god vandre- eller skitur. Hotel Sisimiut er det ideelle hjem væk fra hjemmet, hvis du ønsker at opleve en af Grønlands mest spændende byer.

Praktisk information

Coronarabat kan fratrækkes i juni
Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland! Skriv eller ring og spørg om priser.

Pris fra 10.100

Rejse nr. 2013
Juni-september
4 dage
Afrejse fra Nuuk
Individuel rejse

Ikke inkluderet

Frokoster og tre middage
Udflugter udover de nævnte
Rejseforsikringer

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

NB! Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200

Staycation - Ferie i Grønland

Vi sælger ikke kun rejser, men også tryghed. Vi er specialister i Grønland og kender landet fra nord til syd. Den fokus og viden giver vores kunder tryghed. Hele vejen.

Har du spørgsmål? Kontakt en af vores rejsespecialister.

Book din rejse hos os. Skriv til os, hvornår du gerne vil rejse, så ser vi på mulighederne. Du er også velkommen til at ringe på 70 11 07.