Vi er specialister i erhvervsrejser Vi giver dig tryghed hele vejen Vi er en del af Air Greenland & Grønland

Kangerlussuaq med Camp Ice Cap

Weekend i Kangerlussuaq med Camp Ice Cap Adventure

FÅ CORONARABAT PÅ DENNE TUR! Læs mere nedenfor.

På denne 4-dages tur til Kangerlussuaq får du en oplevelse, det er de færreste mennesker forundt: En overnatning på Indlandsisen! Du kommer til at overnatte i en camp med ekspeditionstelte ude i dette enorme islandskab. Dette store udendørseventyr kan nydes af både børn og voksne!

For mange er Kangerlussuaq blot en mellemstation på vej til eller fra Danmark, og vi sukker tungt, når opholdet i bygden bliver for langt – og det er faktisk synd. Man skal ikke gå langt fra terminalbygningen før oplevelserne begynder. Det er en af grundene til, at Kangerlussuaq er blevet så populær blandt turisterne.

Kangerlussuaq-området er også det eneste beboede sted i Grønland, der ikke ligger ude ved kysten. Da vi er så langt inde i landet, er der meget stabile vejrforhold. Det var oprindeligt også årsagen til, at amerikanerne valgte at lægge deres base på dette sted. Hvis du går en tur i bygden, vil du opleve, at der stadig er mange levn fra den tid.

Turen inkluderer en lækker velkomstmiddag i den smukt beliggende Restaurant Roklubben, ligesom du kommer med på en sightseeingtur ud i den arktiske tundra på udkig efter moskusokser og rensdyr.

Highlights!

  • Overnatning på Indlandsisen
  • Sightseeing i det smukke landskab
  • På udkig efter moskusokser, rensdyr og sneharer
  • Velkomstmiddag på Restaurant Roklubben
  • Eventuelt en hundeslædetur

Inkluderet i rejsen

  • Fly Nuuk – Kangerlussuaq tur/retur
  • 2 nætter på Polar Lodge eller Old Camp (delt bad/toilet)
  • 2-dages tur til Camp Ice Camp inkl. telt, sovepose og forplejning (ekskl. drikkevarer) samt kørsel tur/retur til Indlandsisen og guide
  • Velkomstmøde
  • Sightseeing med bus
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag i Roklubben
  • 20 kilo indvejet baggage og 6 kilo håndbaggage
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
Dagsprogrammer
Dag 1: Fly Nuuk - Kangerlussuaq. Informationsmøde, sightseeing og velkomstmiddag

Du flyver fra Nuuk til Kangerlussuaq, og når du ankommer, vil en medarbejder fra vores lokale samarbejdspartner stå klar og hjælper dig med at tjekke ind på Polar Lodge eller Old Camp.

Guidet Sightseeing
Efter check-in mødes du med de andre rejsende og der er velkomstmøde. Herefter er det tid til sightseeing med bus rundt i bygden, så du bliver bekendt med området, hvis du ikke allerede er det. Du hører også om områdets historie og fantastiske naturomgivelser. Da moskusokserne lever vildt i området omkring Kangerlussuaq, er det virkelig svært at forudsige, om vi kommer tæt på dem eller om vi skal observere dem på afstand. Guiden medbringer en kikkert, så der er under alle omstændigheder en god chance for at se disse moskusokser og muligvis andre vilde dyr.

Velkomstmiddag i Restaurant Roklubben
Om aftenen er der velkomstmiddag i Restaurant Roklubben. Roklubben ligger 5 kilometer fra lufthavnen ved bredden af den smukke Lake Ferguson.

Dag 2: Afgang til og overnatning på Indlandsisen

Indlandsisen dækker mere end 80 % af vores land. Her i Kangerlussuaq ligger den 30 kilometer væk, og turen dertil foregår i store specialbyggede køretøjer gennem et smukt landskab.

Vi henter dig omkring frokosttid og guiden vil gennemgå udstyr og forberede dig på denne spændende oplevelse. Når vi ankommer til kanten af Indlandsisen, gør vi klar til at gå op på det smukke islandskab. Punkt 660 er udgangspunktet for vores “mini-ekspedition” til indlandsisen. Vi smækker rygsækken på og begiver os ud i isørkenen. Indlandsisen er et af jordens mest ekstreme steder, men det område, hvor vi vandrer, er forholdsvis flad og helt stabilt. Vi har klatrejern på og bruger vandrestænger, og starter nu på en vandretur på omkring 2 timer. Undervejs går det op for os, hvorfor opdagelsesrejsende så længe har været så fascinerede af at krydse indlandsisen.

Efter vi ankommer til lejren og får placeret bagagen i teltene, er det tid til en kop kaffe eller te og noget sødt. Hvis ellers vejret og vi er til det, kan vi gå på en vandring omkring campen og nyde eventyret på isen. Hvis du nogensinde får brug for kamera er det nu: Indlandsisen badet i den lave sol kan give jer de mest betagende billeder!

Hen ad aftenen tilbereder vi vores middag, som består af et overraskende godt frysetørret måltid, hvor vi kun skal tilføre varmt vand. Vi spiser i det store messetelt og deler anekdoter med hinanden. Efter de mange indtryk fortjener vi en god nats søvn i vores komfortable og varme soveposer. Og skulle du sidde og tænke på det, så ja, der er et “toilettelt” i lejren.

Dag 3: Ophold på Indlandsisen og retur til Kangerlussuaq

Vi vågner og har en ny og herlig dag på Indlandsisen foran os. Efter morgenmaden vover vi os atter ud i landskabet. Afhængigt af vejret vil vores vandretur i dag føre os mod Russell Gletsjer.

Når vi kommer tættere på Russell Gletsjer vil vi være i stand til at få et indtryk af de enorme issprækker, men naturligvis fra en sikker afstand. Disse sprækker er grunden til, at gletsjeren til sidst kælver store stykker is af. Vi medbringer klatrejern og vandrestænger, men ikke reb, da vi kommer til at opholde os på sikkert terræn under hele vandreturen.

Afhængigt af vejrforholdene nydes frokosten enten på vandreturen eller i lejren. Om eftermiddagen pakker vi vores ting og vender atter hovedet hjemad mod Punkt 660. Tilbage ved isens kant bliver vi hentet og kører hjem. I aften er intet planlagt og du kan bruge tiden som du vil.

Om aftenen kan du selv lave mad på Polar Lodge, prøve hotellets restaurant eller cafeteria eller tage med os i Roklubben endnu en gang.

Dag 4: Måske en hundeslætur og fly til Nuuk

På din sidste dag i Kangerlussuaq kan du overveje, om ikke du skal prøve en hundeslæetur, når nu man ikke kan prøve det syd for Polarcirklen. Her bliver I kørt ned til havnen i Kangerlussuaq og derfra kører I med kusken ud over fjorden. Lyden af mederne på isen er beroligende. Her er ingen motorlyd og udsigten er skøn. Det er også fedt at se, hvor meget hundene elsker at bevæge sig og trække slæden over den frosne fjord. Hundene arbejder som et team og efter et klart hierarki. Når I er halvvejs, vi gør hvil, og kusken vil fortælle mere om, hvordan man styrer og passer hundene. Inkluderet i en to-timers hundeslædetur er lån af skindtøj og varme, forede støvler, som kan modstå kulden, selv når det er superkoldt.

Hvis du ikke er til hundeslædeture, er der også mange andre spændende udflugter. I kan også selv gå nogle dejlige ture i området.
Der er check-in til Nuuk om eftermiddagen.

Pris fra Nuuk kr. 8.100. 

Coronarabat fratrækkes

Pr. person i dobbeltværelse: RABAT 915 kr.

Pr. person i enkeltværelse: RABAT 1.415 kr.

 

Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland! Skriv eller ring og spørg om priser.

 

Rejse nr. 2021

17. marts-slutningen af april

4 dage

Afrejse fra Nuuk

Individuel rejse

Børn under 10 år kan desværre ikke deltage på denne tur.

 

Praktisk information

Ikke inkluderet

Evt. forsikringer

Vandrestøvler (vi bruger klatrejern, så sko er ikke tilstrækkelige), rygsæk (kan lejes lokalt).

 

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Staycation - Ferie i Grønland

Vi sælger ikke kun rejser, men også tryghed. Vi er specialister i Grønland og kender landet fra nord til syd. Den fokus og viden giver vores kunder tryghed. Hele vejen.

Har du spørgsmål? Kontakt en af vores rejsespecialister.

Book din rejse hos os. Skriv til os, hvornår du gerne vil rejse, så ser vi på mulighederne. Du er også velkommen til at ringe på 70 11 07.