Restaurant KOKS i Ilimanaq Lodge
Ilimanaq kommer for alvor på verdenskortet. Restaurant KOKS har normalt hjemme i Færøerne, hvor de serverer fantastisk mad. Nu kan du prøve denne helt fantastiske kulinariske oplevelse om sommeren i 2022 og 2023.
Restaurant Koks i Torshavn har to Michelin-stjerner, men vil prøve noget nyt og rykker til Ilimanaq Lodge i de to næste somre, så her kan du bo skønt, og samtidig få et himmelsk måltid. Stilen og kvaliteten på restauranten vil være på Michelin-niveau, men der vil være en uformel atmosfære – og også en meget bedre udsigt.


Overnatninger med skøn middag
Da vores datterselskab, World of Greenland, åbnede Ilimanaq Lodge tilbage i 2017, serverede de fra starten lækker mad af grønlandske råvarer. Maden er tilberedt med et nyt nordisk twist i Restaurant Egede, som restauranten i Ilimanaq Lodge officielt hedder. Restauranten ligger i en af de ældste, fredede bygninger i Grønland.
Samarbejde mellem vores datterselskab World of Greenland, Restaurant KOKS under ledelse af køkkenchef Poul Andrias Ziska og vores søsterselskab Hotel Arctic skal gerne sikre, at vi i Grønland kan nå nye gastronomiske højder og sikre, at Grønland stadig er en af de helt specielle destinationer på verdenskortet med spændende nyheder.
Menuen
Rstaurant KOKS i Ilimanaq Lodge rummer kun 30 personer, og efterspørgslen er stor. Vi kan derfor ikke garantere pladser til gæster, der ikke bor i Ilimanaq Lodge.
Mellem 12. juni og 8. september serverer 2022 Restaurant KOKS en tasting menu, og hertil kan du købe en tilpasset vin- eller juicemenu. Det bliver ikke muligt at bestille en vegetarisk eller vegansk tasting menu i Ilimanaq.
Priser:
- KOKS tasting menu: DKK 2.100
- Vinmenu: DKK 1.600
- Juicemenu: DKK 800
Læs mere om Ilimanaq Lodge (du sendes over på et andet site)

