Tasiilaqs skønhed blandt spidse fjelde – med fly og hotel fra kr. 5.995
Der er mange byer i Grønland, som er flot placeret i den smukke natur, men kun ganske få steder kan måle sig med naturen omkring Tasiilaq. Omkranset af høje, stejle fjelde er Tasiilaq alene på grund af omgivelserne et besøg værd.
Tasiilaq-området har også alt det særegne, som trækker besøgende til steder som Ilulissat, med kæmpe isfjelde, gletsjere, slædehunde, hverdagsliv, husflid i verdensklasse og flere små bygder, der bestemt er et besøg værd. Tasiilaq byder derudover på både sejlture og vandreture, du aldrig vil glemme.
Østgrønland er geologisk set yngre end Vestgrønland, og derfor ser man oftere de spidse fjelde herovre, som er så karakteristiske I Tasiilaq er det naturen, der er den altdominerende force og som sætter rammerne for livets gang. Det indebærer blandt andet, at der kun kommer skib til byen i løbet af to-tre sommermåneder, da byen ellers er afskærmet fra omverdenen pga. storis. Heldigvis flyver Air Greenland året rundt til Kulusuk og Tasiilaq.
Denne rejse giver dig rammerne for et helt unikt besøg i en østgrønlandsk by. I Tasiilaq har du mulighed for at opleve nogle virkelig flotte udflugter, både til vands, til lands og i luften. Hotel Angmagssalik og andre tilbyder udflugter både forår og efterår. Vi nævner nogle af dem nedenfor, men der er mange andre.
Du flyver fra Nuuk til Kulusuk, der ligger på en lille ø ikke så langt fra Tasiilaq. Efter ankomsten til Kulusuk starter eventyret, for du flyver i helikopter over det smukke landskab til Tasiilaq.
Vel ankommet til Tasiilaq modtages du af en medarbejder fra hotellet, der kører dig til Hotel Angmagssalik. Efter indkvarteringen kan du overveje at tage på en byrundtur, som I kan bestille på hotellet.
Byrundtur i Tasiilaq
Byrundturen i Tasiilaq tager 2-3 timer til fods og undervejs kan du besøge museet, kirken og havnen, mens guiden fortæller den spændende historie om livet i Østgrønland. Området adskiller sig fra Vestgrønland ved, at det først blev besøgt af europæere, da kommandør Gustav Holm tog på sin konebådsekspedition for kun 130 år siden.
Lad roen sænke sig og nyd stilheden. Her kan du høre dit eget åndedræt – dog krydret med hyl fra slædehundene, hvilket i sig selv er spændende for folk fra Sydvestgrønland. Der er mange oplevelsesmuligheder i Tasiilaq, og på denne tur er der god tid til både at opleve og slappe af. Naturen indbyder til kortere eller længere vandreture, og du kommer sikkert til at holde lange pauser, for udsigten er helt fantastisk. Her er forslag til fire udflugter:
Sejltur imellem isfjelde
En imponerende sejltur ud i storisen, som kommer drivende nordfra i op til 10 meter tykke isflager, skabt i farvandet ved Nordpolen. Du kommer til at fornemme, hvordan isen kan styre hverdagen, særligt om foråret og i starten af sommeren. Isfjeldene i Sermilik kommer fra flere store gletsjere inde i fjorden. Sørg for at der er friske batterier i kameraet eller mobilen!
Vandretur til Blomsterdalen
Du kan også tage på en kort vandretur forbi kirkegården til Blomsterdalen og vandfaldet. Den arktiske sommer er kort og hektisk, og planterne har kun få måneder til at spire, blomstre og sætte nye frø. Ikke desto mindre er fjeldfloraen et smukt syn. Turen varer et par timer, og I drikker en medbragt kop kaffe eller te undervejs. På hele turen er du i selskab med en guide.
4-5 timers vandretur til udsigtspunktet
Dette er en fin vandretur i baglandet bag Tasiilaq. Den grønlandske natur er både smuk og barsk, og på denne tur, hvor du vandrer op og ned i fjeldene, langs søer og elve, er du tæt på elementerne. Der er udsigt over stejle tinder og isfyldte fjorde. Guiden sætter tempoet, så alle kan være med, og undervejs drikker I den medbragte kaffe og te, og der er tid til at nyde madpakken.
Helikoptertur til Mittivakkat-gletsjeren
En fantastisk helikoptertur op over Ammassalik-øen med udsigt til fjelde, isbræer og dybe fjorde. Vi lander i 1000 meters højde på selve Mittivakkat-gletsjeren, som er en af forskernes favoritbræer, der hvert år er flittigt besøgt. Her er der en smuk udsigt over den isfyldte Sermilikfjord.
Du kan læse mere om udflugter her:
Arctic Wonderland Tours – https://www.arcticwonder.com/hotel-angmagssalik
Arctic Dream – https://www.arctic-dream.com/
I dag tager du afsked med Tasiilaq og flyver igen med helikopter til Kulusuk Lufthavn og herefter med Dash 8 til Nuuk. Hvis tiden rækker til det, kan du måske nå at vandre til fods til selve Kulusuk bygd, der ligger ½-1 times gang fra lufthavnen.
Der er få udsigter i Grønland, der er lige så storslåede som den fra Hotel Angmagssalik. Vi skal gerne indrømme, at det rent fysisk er op ad bakke at komme op til hotellet, men det er virkelig gåturen værd (du kan også komme derop med hotellets minibus).
Hotellet har 40 rum i forskellige kategorier, og her er adgang til wifi (mod betaling) og en god restaurant.
Hotellets renoverede lounge har en charmerende retro-stemning, og du føler nærmest, at du er med i en westernfilm. Udover de hyggelige loungeområder og pæne værelser, har hotellet også en terrasse med en fantastisk udsigt. Tasiilaq ligger nemlig i en smuk bugt, som er omgivet af spidse tinder. Udsigten alene er et sandt privilegium, og på hotellet har de også gjort sit for, at du skal føle dig godt tilpas.
Og så er Hotel Angmagsalik det eneste hotel i Grønland, der har en privat helikopter til udflugter.
4 dage/3 nætter. Rejse nr. 6030.
Pris
Du kan forhøre dig om eventuel opgradering af værelse ved check-in (mod ekstra betaling).
Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland. Skriv eller ring og spørg om priser.
Dette er en individuel rejse.
Flytider
Bemærk venligst, at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.
Denne rejse kan ikke ændres eller forlænges.
Bestil rejsen
Du bliver ledt over på vores danske hjemmeside, hvor du kan booke din rejse.
Ikke inkluderet
Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.
Book din rejse hos os. Skriv til os, hvornår du gerne vil rejse, så ser vi på mulighederne. Du er også velkommen til at ringe på 70 11 07.
Kalaallit Nunaat:
+299 70 11 07
booking@greenland-travel.gl
København:
+45 3313 10 11
erhvervcph@greenland-travel.dk
Nunatta Angalatitsivia
Aqqusinersuaq 3A
3900 Nuuk
Grønlands Rejsebureau
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K
Mandag til fredag:
Telefon:
9:00-16:00
Personligt fremmøde:
Kalaallit Nunaat: 10.00-15.00
København: 9.00 – 15.30