Bemærk venligst
Denne rejse kan ikke forlænges eller på anden måde ændres i forhold til de angivne rejsedatoer og flytider.
Du har fuld frihed på din rejse til at indrette dagene efter dit eget ønske. I dagsprogrammet kan du finde inspiration til, hvilke aktiviteter, du kan fylde dagene med. Alle udflugter kan bestilles samtidig med rejsen. Hvis du vil være sikker på plads på udflugterne, så anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.
Vores udflugtspakker består af de mest populære udflugter og er tilpasset rejsens dagsprogram. Vi anbefaler, at du bestiller pakken samtidig med din rejsebestilling. Ved senere bestilling er der et håndteringsgebyr på 200 kr. og du risikerer, at der er udsolgt.
Pris
Udflugtspakken koster 2850,- DKK
På Skærtorsdag flyver vi fra Nuuk til Ilulissat, hvor du allerede fra flyet bliver budt velkommen til isfjeldenes hovedstad med synet af de flydende isfjelde omkring Ilulissat. I Ilulissat bliver du transporteret fra lufthavnen til dit hotel.
På denne rejse er der mulighed for at tilkøbe fire udflugter. I dag får du mulighed for at starte eventyret med en guidet byrundtur i Ilulissat. Du vil her blive bekendt med byen, og guiden kan udpege de steder, som du kan udforske på egen hånd.
Kulturhistorisk byrundtur (tilkøbsmulighed)
Mange siger ”Jamen, vi kan da selv gå rundt i byen”. Ja, det kan man helt sikkert; men på en Kulturhistorisk byvandring går vi et spadestik dybere. Start dine oplevelser med at få en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, der giver alle andre oplevelser i Grønland mere perspektiv.
Ilulissat blev grundlagt i 1741, og er i dag Grønlands tredje største by med over 4500 indbyggere. På denne byvandring fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord på polarcirklen.
Vi besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „brættet“ og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.
Det er Langfredag og efter morgenmaden er der mulighed for at gå i kirke. Efter det er der mulighed for at komme på en vandretur til den forladte boplads ved Isfjorden:
Vandretur til isfjorden og den forladte boplads Sermermiut (tilkøbsmulighed)
Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse. Hør historien om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst, se ruiner, køkkenmødding og mærk permafrosten med dine egne hænder.
Mange spørger til disse ture ”Kan jeg ikke gå dem selv?”. “Jo, det kan du godt”. Men vi oplever, at mange finder en god tryghed i at have en guide med på tur de første gange, man skal vandre i det grønlandske fjeld. Desuden får man udpeget de historiske steder, som kan være svære at finde selv, og så er det rigtig hyggeligt at dele oplevelserne med nogen. Vi holder kaffe/te pause ved “Kællingekløften” med smuk udsigt over isfjorden, før vi vandrer tilbage igen.
Det er påskelørdag og dagen er til egen rådighed. Du kan eventuelt prøve at komme en tur ud på hundeslæde.
1½-times Hundeslædetur (tilkøbsmulighed)
Hundeslæden er et af de mest kendte ikoner for Grønland og en tusind år lang tradition for inuit. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode uden ændring i udseende og teknologi: en flok glade hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Oplevelsen kan ikke forklares – den skal prøves.
Oftest foregår denne tur i fladt terræn på en slette, der ligger nær Ilulissat. Udover kusken er I to deltagere på hver af slæderne, så har du booket alene, kommer du måske til at dele slæde med en anden person, så I er to om at dele oplevelsen. Alle hunde er forskellige, så er du ude med familie og venner, kan vi af samme grund ikke garantere, at I følges ad på hele turen. Denne tur er ikke god til dig, hvis du har nakke- eller rygproblemer eller hvis du er immobil. Deltagere skal være 12 år og ældre.
Rundt i byen
Ilulissat er Grønlands tredje største by med omkring 4.500 indbyggere og lige så mange slædehunde. Om sommeren har fiskerne travlt, og de små fiskerbåde tøffer til og fra havnen. Hundeslæderne er parkeret – og lige så er hundene, som tilbringer sommeren med at slappe af i det bakkede terræn.
Dagen i dag er til din egen rådighed, og den byder på mange muligheder. Du kan fx bruge dagen på at opleve stemningen og livet i byen, gå lidt tilbage i tiden og mærke historiens vingesus på det hyggelige museum, der er indrettet i Knud Rasmussens fødehjem.
Og så bliver man i øvrigt aldrig træt af at kigge ud over isfjorden…
Påskemiddag
Det er Påskelørdag i dag, og det fejrer vi med en 5-retters menu i hotellets restaurant (eksklusive drikkevarer). Det bliver en herlig aften.
I dag er det Påskesøndag. Du får i dag mulighed for at komme ud på en skøn sejltur på Isfjorden.
Sejlads blandt isfjelde (tilkøbsmulighed)
Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang.
Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade.
Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle blandt dem. En utrolig naturoplevelse du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.
Det er 2. Påskedag og vi starter morgenen med en god morgenmad. Du kan nå at tage en sidste vandretur i området eller kender du nogen i byen, kan du også nå at slå et smut forbi dem, mens du stadig er i byen.
Efter nogle vidunderlige dage flyver vi tilbage til Nuuk midt på eftermiddagen. Du får et sidste syn af de enorme isfjelde i Ilulissat isfjord med en fantastisk udsigt over hele området fra flyet.
5 dage/4 nætter. Rejse nr. 6005
Afrejse fra Nuuk
Pris
Udflugtspakke: Kr. 2.850 (børn kr. 2.580)
Dette er en individuel rejse.
Flytider
Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland! Skriv eller ring og spørg om priser.
Denne rejse kan ikke forlænges eller på anden måde ændres i forhold til de angivne rejsedatoer og flytider.
BEMÆRK: Det er desværre ikke muligt at booke direkte på vores grønlandske side for tiden. Hvis du vil booke turen, bliver du dirigeret til vores danske hjemmeside for turister. Her kan du booke. På den danske hjemmeside kan du også læse om og se priser på udflugtspakken.
Ikke inkluderet
Baggage
20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage er inkluderet
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).
Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.
NB! Book online og spar håndteringsgebyr på kr. 200
Kalaallit Nunaat:
+299 70 11 07
booking@greenland-travel.gl
København:
+45 3313 10 11
erhvervcph@greenland-travel.dk
Nunatta Angalatitsivia
Aqqusinersuaq 3A
3900 Nuuk
Grønlands Rejsebureau
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K
Mandag til fredag:
Telefon:
9:00-16:00
Personligt fremmøde:
Kalaallit Nunaat: 10.00-15.00
København: 9.00 – 15.30