VI ER EJET AF GRØNLAND
VI HAR GRØNLAND I HJERTET
INGEN KENDER GRØNLAND BEDRE END OS
Foto: Hotel Ilulissat

Hoteller i Ilulissat

Hotel Arctic i Ilulissat 

Grønlands bedste og nok mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Der blev grinet højlydt, da Hotel Arctic blev bygget langt udenfor Ilulissat tilbage i 1984. Hvorforskulle det dog ligge langt udenfor lands lov og ret? Efter tre-fire udbygninger bliver der ikke grint mere.

Det 4-stjernede hotel ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Isfjordsmundingen og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette har det et 5-stjernet konferencecenter, hvis du skulle få brug for det. Hotellets 95 værelser og suiter er fordelt over ni kategorier, så der er altid et værelse, der passer til dine ønsker.

Hotellet byder på fremragende middage i to restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord. Du vil elske det!

Foto: Hotel Arctic
Foto: John Van Helvert
Foto: Travel People

Best Western Hotel Ilulissat

Det 4-stjernede Hotel Ilulissat åbnede i juni 2022. Hotellet ligger centralt i Ilulissat, og tilbyder transportservice til og fra lufthavnen. Der bliver gode møde- og konferencefaciliteter. Restauranten med bar finder du på øverste etage ved siden af tagterrassen. Her serveres morgenmad, frokost og middag samt kaffe, drinks og kager.

De 78 værelser bliver fordelt på to suiter, 16 superiorværelser, 18 executiveværelser, 30 standardværelser og 12 familieværelser. Alle værelser har dobbeltsenge, og der er 2 udklappelige køjesenge i familieværelser.

Hotel Ilulissat har moderne møde- og konferencelokaler med syv veludstyrede og fleksible mødelokaler. 

Foto: Hotel Ilulissat
Foto: Hotel Ilulissat
Foto: Hotel Ilulissat

Hotel Søma Ilulissat (Hotel Avannaa)

En del af vores erhvervskunder er glade for sømandshjemmene i Grønland og Hotel Søma Ilulissat (det tidligere Hotel Avannaa) er det nyeste medlem af Søma-kæden. Dette betyder, at alt overskud går til velfærdsarbejde blandt fiskere og sømænd i Grønland og Danmark.

Hotel Avannaa ligger i udkanten af Ilulissat. Hotellet vil gerne skabe en uformel stemning blandt deres gæster, og der er ALTID frisk kaffe på kanden!

Hotellet har 21 dobbeltværelser, som også kan benyttes som enkelttværelser, og hertil er der en stor penthouselejlighed, hvis du har brug for lidt mere plads under dit ophold.

Alle værelser har egen indgang fra svalegangen, hvor der er en fin udsigt over byen.

Foto: Hotel SØMA Ilulissat
Foto: Hotel SØMA Ilulissat
Foto: Aningaaq Carlsen - Visit Greenland

Kontakt

Kalaallit Nunaat:
+299 70 11 07
booking@greenland-travel.gl

København:
+45 3313 10 11
erhvervcph@greenland-travel.dk

Adresse

Nunatta Angalatitsivia
Aqqusinersuaq 3A
3900 Nuuk

Grønlands Rejsebureau
Wilders Plads 13A, 1.
DK – 1403 København K

Åbningstider

Mandag til fredag:

Telefon:
9:00-16:00

Personligt fremmøde:
Kalaallit Nunaat: 10.00-15.00
København: 9.00 – 15.30

Følg os