Vi er specialister i erhvervsrejser Vi giver dig tryghed hele vejen Vi er en del af Air Greenland & Grønland

Forlænget weekend i Nuuk

Rejs fra Ilulissat

Oplev Nuuk på en fed, forlænget weekend. Lyskryds, busser og masser af trafik er noget af det første, man lægger mærke til, når man kommer fra de andre byer i Grønland, men de fantastiske fjelde i baggrunden er også imponerende. Og så må vi ikke glemme at næve det liv, der er i byen. En tredjedel af landets befolkning bor her og Nuuk er efterhånden blevet en kæmpe by, hvor der er over 10 kilometer fra den ene ende til den anden.

I Nuuk er der oplevelsesmuligheder for både den naturinteresserede og den historisk interesserede og for den, som elsker en hovedstads liv. Denne rejse er også ideel, hvis du skal besøge venner eller familie, og der er altid masser af kultur i Nuuk: Nationalmuseet og kunstmuseet har åbent hele året, lige som kolonihavnen altid er et besøg værd.

Der er masser af restauranter, cafeer og værtshuse, og der er rig mulighed for at shoppe julegaver og andre ting i Nuuk Centret. Følg også med på Katuaqs hjemmeside og se, om der er en koncert, film eller et teaterstykke, du ikke vil gå glip af.
Du skal bo på HHE Express midt i Nuuk. Hotellets komfortable værelser er indrettet med fladskærms-tv og gratis wifi.

Mulige Highlights!

  • Shopping i Nuuk Center og mange andre butikker
  • Kultur i Katuaq og på museerne
  • Mange restauranter og cafeer
  • Sportsbegivenheder
  • Besøg venner og familie!

Inkluderet i rejsen

  • Fly Ilulissat – Nuuk t/r
  • 4 nætter på HHE Express med eget bad og toilet ekskl. forplejning
  • Alle skatter og afgifter oplyst til Grønlands Rejsebureau indtil dags dato
Dagsprogrammer
Dag 1 Fly Ilulissat - Nuuk, indkvartering

Når du er landet i Nuuk, kan du tage bussen fra Lufthavnen, der går lige til hotellets dør. Det 2-stjernede HHE Express ligger meget centralt i Nuuk på Aqqusinersuaq. Det er et godt sted at starte fra, når du vil opleve byens centrum med masser af shopping og cafeliv.

Dag 2-4 Ophold i Nuuk

Nuuk har meget at tilbyde dig på dit 5-dages ophold. Du har eksempelvis mulighed for at se Katuaq, som ligger midt i centrum, side om side med gode shoppingmuligheder. Du kan efterfølgende besøge den gamle bydel og kolonihavnen – og så skal du selvfølgelig ikke glemme et besøg på nationalmuseet, hovr du kan se mumierne fra Qilakitsoq. Disse mumier er så velbevarede, at man får fornemmelsen af, at tiden har stået stille. Om søndagen er der gratis adgang til Nationalmuseet.

I løbet af dit ophold kan vi også anbefale et besøg på Nuuk Kunstmuseum. Her rummer den permanente udstilling især mange malerier af den kendte Grønlandsmaler Emanuel A. Petersen (1894-1948). Husk selv at tjekke de aktuelle åbningstider, som kan variere med årstiden.

Er du mere til friluftsliv, er der masser af dejlige vandremuligheder omkring Nuuk.

Langt de fleste af os, der kommer fra Grønland, har også masser af familie og venner hjemmefra, da mange jo er flyttet til Nuuk, hvor jobmulighederne ofte er større. Ved at bo på HHE Express kan du nu tage på masser af småvisitter og alligevel have din egen base i byen.

Om aftenen kan du gå ud og spise på byens mange restauranter og hold endelig øje med koncerter og arrangementer i Katuaq.

Dag 5 Hjemrejse, fly Nuuk – Ilulissat

5 skønne dage er ved at være ved vejs ende, og turen går tilbage til Sisimiut.

Spørg os om pris.

Vores ture kan laves fra alle byer i Grønland! Skriv eller ring og spørg om priser.

Rejse nr. 2026
Juni – September

5 dage
Afrejse fra Ilulissat
Individuel rejse

Praktisk information

Ikke inkluderet
Forplejning
Bemærk: Morgenmad kan købes for 80 kr pr dag
Udflugter
Rejseforsikringer

Håndbagage

Max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere

Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis gerne til rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Staycation - Ferie i Grønland

Vi sælger ikke kun rejser, men også tryghed. Vi er specialister i Grønland og kender landet fra nord til syd. Den fokus og viden giver vores kunder tryghed. Hele vejen.

Har du spørgsmål? Kontakt en af vores rejsespecialister.

Book din rejse hos os. Skriv til os, hvornår du gerne vil rejse, så ser vi på mulighederne. Du er også velkommen til at ringe på 70 11 07.