Vi er specialister i erhvervsrejser Vi giver dig tryghed hele vejen Vi er en del af Air Greenland & Grønland

Tikilluarit. Velkommen.

Vi har Grønland i hjertet

Vi er specialister i Grønland og kender landet fra nord til syd. Hver by og bygd. Hver fjord og hvert fjeld. Vores fokus og viden gør os til den bedste rejsepartner for den eventyrlystne turist eller travle forretningsrejsende. Vi taler sproget. Vi kender kulturen. Vi er engagerede i lokale forhold og støtter sociale projekter. Vi lægger vægt på en høj grad af etik båret af integritet og troværdighed. Det gør vi med Grønland i hjertet. Vi er Grønland.

Service i topklasse

Selvfølgelig er vi specialister i Grønland – vi kender hver en rute, hver en afgang, hvert hotel og vandrehjem. Vi løser opgaven med at finde de billigste billetter eller den hurtigste rejse, det hyggeligste hotel eller den billigste seng – og vi kan også sikre, at du kommer helt frem til den yderste pynt på kysten, hvis det er din destination.

 

Vi finder den helt rigtige løsning til din rejse…

Med topprofessionelle medarbejdere og års erfaring er Grønlands Rejsebureau din garanti for, at rejsen bliver optimal. Vi kender udfordringerne ved at rejse i Grønland – men vi kender også løsningerne. Lad os pakke din rejse – så skyder du genvej til de gode oplevelser!

På vores kontor i Nuuk er otte medarbejdere til rådighed for dig, når du skal have planlagt rejsen eller pakket hele ferien. I Sisimiut er der tre medarbejdere og i Ilulissat er to medarbejdere parate til at assistere dig med planlægningen af din rejse. På vores hovedkontor i København er vi 16 ansatte med til at løse de opgaver, som kræver ekstra ressourcer.

________________________________________________________________________

 

Centrum for oplevelses -og erhvervsrejser

Verdens største rejsebureau med speciale i Grønland

Grønlands Rejsebureau tilbyder oplevelses -og erhvervsrejser. Til, i og fra Grønland. Vores ekspertise og faglighed gør, at vi altid kan tilbyde produkter og løsninger, der understreger vores position som den foretrukne grønlandsrejsespecialist. Både for private rejsende og erhvervskunder.

Køb af rejser er en tillidssag, og vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at sørge for, at du kan være sikker på en god rejse. Vi følger løbende op på vores samarbejdsaftaler og holder os up-to-date med overnatningsstandarder og udviklingen af produkter, så vi altid kan give dig den bedste rådgivning. I udviklingen af produkter lytter vi til tilbagemeldinger fra tidligere kunder, vores rejseledere og foretager testrejser.

Bureauet har mere end 35 års erfaring i salg af rejser til Grønland, og samlet set har vores medarbejdere på kontoret i København boet eller rejst næsten 500 år i Grønland. Tæller vi så vores fire kontorer i Grønland og også hele vores guidekorps med, skal vi nok nå op over de 1000 år, og vi kan med sindsro sige, at der ikke findes den by, bygd eller det fåreholdersted, hvor ikke mindst én af os har været!

For eventyreren og den forretningsrejsende

Vores erhvervsafdelinger i Grønland og Danmark er specialister i at planlægge forretningsrejser til, i og fra Grønland og får altid rejselogistikken til at gå op i en højere enhed.

Grønlands Rejsebureau tilbyder også et stort udvalg af unikke pakkerejser og tilbyder også skræddersyede rejser tilpasset vores kundes behov og ønsker. Derudover tilbyder vi også at arrangere grupperejser, konferencer og læser- og foreningsrejser.

Vi skaber en unik rejseoplevelse, og give eventyreren en rejse for livet med hjem i bagagen – og den forretningsrejsende tryghed hele vejen.

360° service

Hos os er god service noget, vi prioriterer højt. Vi anser det som en essentiel del af det produkt, vi ønsker at levere til dig som kunde. Vi ved, at det er vigtigt, at vores kunder får den bedst mulige service og rådgivning, så de kan træffe de bedste beslutninger om deres rejse. 96 % af vores kunder anbefaler os på grund af vores gode service. Vi har kontorer i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og København, hvilket også gør os mere tilgængelige, uanset hvor du befinder dig på din rejse. Vi er aldrig længere væk end et opkald eller en mail.

Tryghed

Vi er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og er IATA-agent – din tryghed for et seriøst rejsebureau. Vi er naturligvis også medlem af Rejsegarantifonden.

IATA

Grønlands Rejsebureau er medlem af IATA (International Air Transport Association). Som certificeret IATA-agent, skal bureauet efterleve finansielle krav med hensyn til soliditet, solvens og likviditet ud over strenge krav til uddannelse af vores personale. Medlemskabet betyder, at Grønlands Rejsebureau har tilladelse til at udstede billetter til de fleste flyselskaber i verden.

Danmarks Rejsebureauforening

Vi er naturligvis medlem af Danmarks Rejsebureauforening (DRF). For at blive medlem af Danmarks Rejsebureauforening skal vi opfylde en række kriterier for professionel kunnen og økonomi. Det er således et kvalitetsstempel for dig som forbruger at vide, at dit rejsebureau er medlem af DRF. Som medlem har vi blandt andet tegnet en obligatorisk udvidet ansvarforsikring, som sikrer, at du som forbruger får en tilkendt erstatningssum udbetalt, hvis du har pådraget dig en skade, som arrangøren/bureauet er ansvarlig for. Medlemskab af DRF betyder yderligere, at vi er forpligtet til at opfylde kendelser fra Pakkerejse-Ankenævnet, hvis det skulle ske, at vi ikke har kunnet nå til enighed med dig om en klage. Vi bestræber os naturligvis på, at dette ikke sker.

En del af en unik værdikæde: Air Greenland Group
Grønlands Rejsebureau er en del af Air Greenland-koncernen

Det giver dig ekstra værdi som kunde, da vi har adgang til koncernens specialiserede kompetencer og et stort netværk af professionelle samarbejdspartnere lokalt i Grønland.

Air Greenland Group består udover Air Greenland og Grønlands Rejsebureau af Hotel Arctic i Ilulissat og World of Greenland i Ilulissat.

For vores kunder betyder dette en professionel og sikker transport og tryghed under opholdet i Grønland. Vi kan håndtere alle aspekter af din rejse – fra transport til og fra lufthavne og booking af dit hotel til planlægning af unikke udflugter.

Grønlands Rejsebureau har afdelinger i København, Aalborg, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Nuuk. På grund af tidsforskellen mellem Danmark og Grønland er det især en fordel for dig, at vi har lokale samarbejdspartnere og afdelinger.

Air Greenland
Air Greenland

Grønlands nationale luftfartsselskab blev etableret i 1960 under navnet ”Grønlandsfly.” Selskabet skiftede i 2002 navn til Air Greenland og har gennem sin levetid gennemlevet en rivende udvikling. Fra vandfly til jetfly, fra helikopter-service til ruteflyvning med fastvingede fly.

Flyflåden består i dag af 11 fastvingede fly og 21 helikoptere.

Air Greenland varetager internationle ruter til og fra København, Keflavik (Island) og et stort antal indenrigsruter i Grønland. Selskabets charterafdeling udfører opgaver i forbindelse med bl.a. ekspeditioner, råstofefterforskning, turismeflyvninger, eftersøgning og redning.

Læs mere om Air Greenland
Hotel Arctic

Hotel Arctic er et 4-stjernet hotel med 5-stjernede konferencefaciliteter i Ilulissat. Her er 90 værelser, heraf 22 i superior klassen, 21 i superior plus klassen samt ni suiter. Derudover er der to konferencesale, to møderum, restaurant, brasserie og bar.

Hotellet har i flere år dannet ramme om store internationale konferencer; EU-topmøder og møder for amerikanske senatorer og kongresmedlemmer samt internationale koncerner.

Hotel Arctic
World of Greenland

World of Greenland er et partnerskab mellem Grønlands Rejsebureau A/S og Ilulissat Travel A/S. Selskabet ligger i Ilulissat og tilbyder udflugter med skib og helikopter og vandreture for byens besøgende.

Derudover servicerer selskabet krydstogtskibe og driver Ilulissat Vandrehjem, Glacier Lodge Eqi (ved Eqip Sermia), Ilimanaq Lodge og om vinteren også Igloo Lodge.

World Of Greenland
Arctic Excursions

Arctic Excursions formidler oplevelser i hele Grønland. Vi har samlet mange af de bedste turoperatører, som sælger deres oplevelser via Arctic Excursions. Vi er i god kontakt med vores partnere i hele landet og holder os opdaterede om overnatningsstandarder og produktudvikling, så vi altid kan give dig de bedste anbefalinger.

Arctic Excursions
Greenland Travel

Og her er vores eget logo.

IKIORSINNAAVATSIGIT?

KAN VI HJÆLPE DIG?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om Grønlands Rejsebureau eller har brug for råd og vejledning til din rejse. Som forretningsrejsende eller hvis du vil holde ferie hjemme i Grønland.